PCI Express

PCI och PCI-Express beskrivning

PCI presenterades första gången 1992 av Intel och har sedan dess nått stora erkännande och spridning av alla typ datorer. Nu kommer nästa generation.

PCI-bussen ersatte ISA-bussen som ursprungligen introducerades av IBM i 1981. PCI-bussen var då (i ’92) ganska revolutionerande, eftersom det gav hög bandbredd jämfört...

PCI och PCI-Express beskrivning

PCI presenterades första gången 1992 av Intel och har sedan dess nått stora erkännande och spridning av alla typ datorer. Nu kommer nästa generation.

PCI-bussen ersatte ISA-bussen som ursprungligen introducerades av IBM i 1981. PCI-bussen var då (i ’92) ganska revolutionerande, eftersom det gav hög bandbredd jämfört med ISA-bussen och var en 32 bitars bus, där ISA-bussen bara var 8 eller 16 bitars. Sedan utvidgats PCI-bussen till också att omfatta 64 bitars och 33/66/133 MHz hastigheter.

Men som kraven på bandbredd ökade – de flesta med allt kraftfullare grafikkort - försökte producenterna avhjälpa PCI-bussens ålderdom - t ex med AGP bussen, med sina modernare specifikationer presenterade en teoretisk bandbredd som var upp till 8 gånger snabbare än PCI. Senere kom andre nye teknologier til - bl.a. PCI-X, ePCI-X (Embedded PCI-X, hvor haneee kombinerer 2 eller 3 stk. 32 bit PCI slots til brug med f.eks. CPU-kort) og Infiniband. PCI-X og ePCI-X har kun vundet indpas på serverområdet, og Infiniband er ikke en direkte afløser af PCI bussen, hvorfor disse må forventes at kunne sameksistere nogle år endnu.

I midten af halvfemserne begyndte Intel at arbejde på specificationerne til PCI Express. Med introduktionen af PCI Express er AGP-bussen forsvundet mere eller mindre fra markedet, Svensk Binär Teknik kan dog stadig levere bundkort med AGP-slot.

PCI Express rummer en række moderne features som f.eks. Hot Swap og avanceret fejlrapportering (påkrævet ved brug i servere), skalerbarhed og en båndbredde på op til 32 gange PCI (ca. 127 MB/sek.), hvilket giver imponerende 4 GB per sekund! I modsætning til ISA, PCI, PCI-X og AGP er PCI Express en seriel bus, hvilket blot kræver 4 printbaner mellem bundkort og udvidelseskort. Eksempelvis kræver 16x PCI Express kun 64 ledere. Derudover kan flere PCI Express kanaler kombineres i ét slot for at give endnu højere båndbredde til f.eks. kraftige grafikkort og lynhurtige netværkskort. 1 Gigabit og 10 Gigabit netkort kræver meget høje båndbredder på bussen. PCI Express kan overføre data i begge retninger på samme tid (duplex). Clockfrekvensen er 250 MHz i første generation. Med 2 bit per takt bliver båndbredden som vist i skemaet herunder.

Der er en vis naturlig begrænsning i antallet af kanaler. De nyeste kraftige bundkort har 20 kanaler, og der går nok en rum tid, før der kommer kort med 32 kanaler. Kort med 64 kanaler vil næppe komme på markedet, idet sådanne kort vil kræve 256 ledere og printkort med 8 – 10 lag! Kanalerne kan kombineres frit til f.eks. 4 slots med 4x PCI Express (16 kanaler) eller 2 slots med 4x og 1 slot med 8x. Jo flere kanaler i et slot, jo længere bliver selve slottet (soklen).

Med PCI Express har pc teknologien endelig fået en moderne teknologi som kan følge med kravene – også de næste haneeege år. Nye hurtige Gigabit-netkort, kraftige grafikkort og store Raid-systemer vil alle høste gevinst med PCI Express. Svensk Binär Teknik tilbyder selvfølgelig bundkort med PCI Express, og som supplement leverer Svensk Binär Teknik også serversystemer baseret på PCI-X bussen.

For også at kunne benytte fordelene ved PCI Express slottene i bærbare, har PCI-SIG udviklet en miniudgave af soklen kaldet Mini PCI Express. Soklen har 52 benforbindelser og kortene måler ca. 30 x 56mm, dog findes der også kort i halvlængde der kun måler 30 x 32mm. Soklen udnytter PCI Express og USB2.0 fuldt ud. Ydermere understøtter soklen SMBUS (der er en variant af I2C bussen) og har ført 1,5V samt 3,3V ud. Mini PCI Express bruges mest til grafikkort og trådløse netkort.